-
Eksistentielle og spirituelle temaer:
Den ene ting.
En sagde: "Der er noget, jeg har glemt."
Der er en ting i verden, der ikke må glemmes. Du kan glemme alt undtagen den ene ting, uden at der er nogen grund til bekymring. Hvis du husker alt andet, men glemmer den ene ting, vil du ikke have opnået noget som helst. Det ville være som en konge, der sender dig til en landsby på en særlig opgave. Du tager af sted og udfører hundrede andre opgaver. Hvis du forsømmer at løse den opgave, for hvilken du er sendt, er det, som om du intet har gjort. Mennesket er kommet til verden med et bestemt formål og sigte. Hvis det ikke opfylder det formål, gør det ingenting.
Rumi i "Signs of the Unseen." Her citeret i min bog: Rumi. Kærlighedens digter, s.262
Martin Lönnebo i "Van Goghs rum," s.50.
Læreren tænker sig om et øjeblik, ser op og ned ad floden og råber så tilbage: "Min søn, du er på den anden side."
Oversat fra hjemmesiden: A view on Buddhism.
Irwin D. Yalom: "Eksistentiel psykoterapi," s.35.
"...Der er tusinder af vine, der kan overtage vores bevidsthed.
Tro ikke alle ekstaser er de samme! Bliv ikke forført af hver en rus! Der skænkes både forbandelsernes vin og lykkens vin. Den sidste leder hen til evighedens hjem, den vin fører fremad på vejen opad bort fra jorden.
Jesus var opslugt af sin kærlighed til Gud, hans æsel var beruset af byg.
Vinkender! Vær opmærksom! Drik af nærværet fra helgener, ikke fra de andre lerkrukker.
Et krus er fyldt med grums, et andet fyldt med perler.
Smag med forsigtighed. Bedøm som en konge, og vælg de ædleste,
dem, der er fri for alle urenheder, og som fører dig til Guds visdom."
Rumi i "Mathnawi," her citeret i min bog: Rumi.Kærlighedens digter, s.260
Sheik Ahmad ibn Ata`illah (1250-1309)
"Først troede jeg, at en Lærer skal have ret i alt. Dernæst troede jeg, at min lærer tog fejl i mange anliggender. Så fik jeg indsigt i, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Det, der var forkert, var at forblive i nogen af de første antagelser. Det, der var rigtigt, var, at formidle dette til alle."
Sheik Safi-ad-din Is`haq Ardabili (1252-1334)
"...er åbenbare i vor tid. Den ene er overfladiskheden. Vi slynges udad og tror, at periferien er centrum. Det lille bliver stort, og det umistelige bliver gemt. Den anden er opgivenheden. Vi er med i den første kendte kultur i verdenshistorien, som har forsøgt at dræbe Gud....og når vi prøver på det, dræber vi os selv, nemlig Guds billede i os. Herved bliver vi svækkede og opgivne.
Som overfladiske og svage har vi brug for åndelige rådgivere, som ved, hvordan man skal komme til centrum, til sig selv og til Gud, for i det udelte rene hjerte findes et vindue til Gud, som Kristus siger i bjergprædiken."
Frit oversat fra Martin Lönnebo s.8-9 i Samuel Rubenson: Betraktelser över Ökenfädernas Tänkespråk.
"Jeg vil vandre tusind skridt i falskhed for at nå til, at ét skridt på rejsen bliver sandt."
Junayd (830-910)
"Menneskehedens vejleder, profeten, har sagt sandheden: Ingen, der har passeret hinsides denne verden, føler nogen smerte, anger eller tab på grund af døden, men derimod kan han være meget brødebetynget over det, han undlod at gøre: Hvorfor lod jeg ikke døden være min vejviser, døden, der er hver god skæbnes forråd og skatkammer? Hvorfor lod jeg qiblaen (bederetningen, der er vendt mod Kabaen i Mekka) i hele mit liv være de fantasier, der i regnskabets time forsvandt som dug for solen? De dødes fortrydelse stammer ikke fra døden, den stammer fra erkendelsen af, at de i livet standsede ved disse fantasibilleder."
Rumi i Mathnawi her citeret fra min bog, Rumi. Kærlighedens digter. Se Bøger.