Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php on line 21 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-config.php:21) in /customers/0/5/e/leide.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1673 {"id":10,"date":"2007-12-09T14:31:02","date_gmt":"2007-12-09T13:31:02","guid":{"rendered":"http:\/\/leide.dk\/?page_id=10"},"modified":"2015-01-28T20:57:06","modified_gmt":"2015-01-28T19:57:06","slug":"pr%c3%a6dikener","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/leide.dk\/pr%c3%a6dikener\/","title":{"rendered":"Pr\u00e6dikener"},"content":{"rendered":"

Min G\u00e6stepr\u00e6diken 10. juni 2012 kl. 1400 i Vig Kirke<\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

(Vibeke synger George Harrisons: \u201cThe inner light\u201d)<\/p>\n

Jeg vil gerne starte med at sl\u00e5 noget helt element\u00e6rt fast. Det kan af og til v\u00e6re rart at begynde der. Et godt udgangspunkt og grundlag, tror jeg. <\/span><\/p>\n

Der er noget, der g\u00e6lder for os alle, og det g\u00e6lder oven i k\u00f8bet hele tiden, hvad enten vi siger ja til Gud eller nej til Ham. Den mulighed har vi nemlig ogs\u00e5 f\u00e5et..<\/span><\/p>\n

Uanset, hvad vi hver is\u00e6r er besk\u00e6ftigede med, t\u00e6nker eller f\u00f8ler – s\u00e5 er vi elskede. Gud elsker os. Det er enkelt, ligetil og stort. Der er derfor lige nu ikke noget at v\u00e6re bange for. <\/span><\/p>\n

Og: Foruden at vi er elskede af Gud, s\u00e5 er vi i en gruppe. Vi udg\u00f8r et f\u00e6llesskab herinde. Kontakt er vigtig i f\u00e6llesskaber. Tro indeholder kontakt. Fra den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige dybere kontakt til den mere formelle almindelige h\u00f8flige. Vi har brug for begge dele. <\/span><\/p>\n

Her og der i oldkirken vidste de godt det. De indf\u00f8rte en skik, som vi nu om lidt vil genoplive i vores form her. De hilste p\u00e5 hinanden. De s\u00e5 p\u00e5 hinanden. De h\u00f8rte p\u00e5 hinanden. De var opm\u00e6rksomme p\u00e5 sig selv og hinanden. De var ikke alene blandt andre. <\/span>(<\/span>Vibeke starter Sinead O\u2019connors sang: \u201dThank you for hearing me\u2026)<\/span><\/p>\n

Lad os v\u00e6re og g\u00f8re det samme. Lad os flytte oldkirkens s\u00e6dvane tv\u00e6rs gennem \u00e5rhundrederne op til i dag herinde.<\/span><\/p>\n

Jeg vil bede jer rejse jer op nu og hilse p\u00e5 dem, der sidder foran jer, bagved jer, og ved siden af jer. Specielt dem I m\u00e5ske ikke kender i forvejen. V\u00e6rsgo.<\/span><\/p>\n

Tak for det.<\/span><\/p>\n

Nu I st\u00e5r op, s\u00e5 vil jeg bede jer blive st\u00e5ende og h\u00f8re dagens hellige evangelium. Det er Lukas, der skriver s\u00e5ledes til os kap. 12, vers 13-21:<\/span><\/p>\n

\u201dEn i skaren sagde til Jesus: \u201dMester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.\u201d Men han svarede: \u201dMenneske, hvem har sat mig til at d\u00f8mme eller skifte mellem jer?\u201d Og han sagde til dem: \u201dse jer for og v\u00e6r p\u00e5 vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afh\u00e6nger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod<\/span>.\u201d <\/span><\/em><\/p>\n

Og han fortalte dem en lignelse: \u201dDer var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han t\u00e6nkte ved sig selv: Hvad skal jeg g\u00f8re? For jeg har ikke plads til min h\u00f8st. S\u00e5 sagde han: S\u00e5dan vil jeg g\u00f8re. Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er st\u00f8rre<\/span>, og der vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og s\u00e5 vil jeg sige til mig selv: S\u00e5 min ven, du har meget gods liggende, nok til mange \u00e5r. Sl\u00e5 dig til ro, spis, drik og v\u00e6r glad! <\/span><\/em><\/p>\n

Men Gud sagde til ham: \u201dDin t\u00e5be, i nat kr\u00e6ves dit liv af dig<\/span>. Hvem skal s\u00e5 have alt det, du har samlet? S\u00e5dan g\u00e5r det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud<\/span>.\u201d<\/span><\/em><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

Hvad fort\u00e6ller Lucas os i teksten? Og Hvilken b\u00e6rekraft har denne tekst for os i dag?<\/span><\/p>\n

For det f\u00f8rste afviser Jesus iflg. Lucas at have noget med juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l at g\u00f8re. Det er ikke derfor, at Jesus er her.<\/span><\/p>\n

For det andet afh\u00e6nger vores liv ikke af, hvad vi ejer, selv om vi har overflod. Vores liv kan \u201dkr\u00e6ves af os i nat,\u201d som Lucas udtrykker sig eller egentlig i hvert eneste \u00f8jeblik. Der er ingen garanti for noget i materiel velstand. Stor, st\u00f8rre, st\u00f8rst, nyest og bedst er ikke kodeord, der \u00e5bner d\u00f8ren til Jesus. Snarere nok det modsatte lille, udsultet, forladt, svag, s\u00e5rbar. <\/span><\/p>\n

Jeg kender en mand, som har samlet sig et hav af materielle goder. Han er dygtig, han er effektiv, og han kan sit fag. For nylig h\u00f8rte jeg ham fort\u00e6lle en af sine venner, at han nu havde anskaffet sig den seneste model af – og s\u00e5 n\u00e6vnte han et herhjemme meget sj\u00e6ldent bilm\u00e6rke – til over 1 og en halv million kroner. Den nye bil havde i forhold til den gamle den v\u00e6sentlige fordel, at bags\u00e6det var 13 centimeter bredere.<\/span><\/p>\n

Nu er det ikke s\u00e5dan, at han alene skal illustrere pointen. Jeg kan godt selv – i en un\u00e6gtelig meget mere beskeden \u00f8konomisk v\u00e6gtklasse – genkende f\u00e6nomenet. P\u00e5 mine boghylder er der her og der 13 cm b\u00f8ger, som det egentlig ikke var strengt n\u00f8dvendigt for mig at anskaffe.<\/span><\/p>\n

Lucas understregning af at materielle goder ikke er vejen til Gud f\u00e5r yderligere perspektiv, n\u00e5r vi tager i betragtning, at han er den af evangelisterne – de autoriserede – som tydeligst udtrykker sin sympati med de fattige, de s\u00e5rede, de udst\u00f8dte, de marginaliserede. <\/span><\/p>\n

For det tredje siger Lucas i denne lignelse, i \u00e9n kort s\u00e6tning, der er den helt afg\u00f8rende: \u201d S\u00e5dan g\u00e5r det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud<\/span>.\u201d<\/span><\/p>\n

Lucas er en filur. Han har det med den slags udsagn – jeg skal senere hente et andet frem fra ham \u2013 men her rykker det i mig. Her ligger b\u00e6rekraften i teksten hentet fra middelhavsomr\u00e5det og op til os i Vig kirke i dag.<\/span><\/p>\n

Hvordan bliver vi rige hos Gud<\/span>? <\/span><\/p>\n

Det ville v\u00e6re i bedste overensstemmelse med den nu herskende tids\u00e5nd at overdrage sp\u00f8rgsm\u00e5let til en computer. En stor en. Og det er netop, hvad man har gjort ovre i Guds eget land, Amerika, fort\u00e6ller Ken Wilber os. <\/span><\/p>\n

Der blev engang, skriver han i en af sine b\u00f8ger, bygget en supercomputer, der skulle give det ultimative svar, der ville forklare det hele om \u201dGud, universet, livet og alting.\u201d Det tog imidlertid computeren – der var udsat for adskillige ondsindede virusangreb i processen – meget lang tid, ja, flere generationer f\u00f8rend den kom frem til et svar. Svaret var \u201d42.\u201d<\/span><\/p>\n

Det blev i computerkredse anset for vidunderligt, ja langt ind i kirkelige kredse ans\u00e5s svaret for meget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. Men da processen fra sp\u00f8rgsm\u00e5let til svaret \u201d42\u201d havde taget s\u00e5 lang tid, var der ingen, der l\u00e6ngere huskede sp\u00f8rgsm\u00e5let. <\/span><\/p>\n

Der blev derfor udskrevet en konkurrence om, hvad sp\u00f8rgsm\u00e5let kunne have v\u00e6ret. Vinderen af konkurrencen mente, at sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5tte have v\u00e6ret: <\/span><\/p>\n

Hvor mange veje og m\u00e5der er der til at blive rig hos Gud p\u00e5?<\/span><\/p>\n

Det har vi nu et bud p\u00e5: 42. Der er alts\u00e5 plads til b\u00e5de din og min vej.<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

M\u00e5ske er det s\u00e5dan, at vi har hver vores vej til Gud, hver vores m\u00e5de at blive rig hos ham p\u00e5. Det har med vores indre liv at g\u00f8re. Og med at Gud er s\u00e5<\/em> stor, og s\u00e5<\/em> ufattelig n\u00e5derig, at han rummer og elsker os lige netop p\u00e5 det sted, vi er. Med den fordeling af b\u00f8n og hengivelse, af hjertets dybeste tro og\/eller bortvendthed, forn\u00e6gtelse og afvisning i lige netop den blanding, som vi hver is\u00e6r – herinde og udenfor – har gjort til vores. <\/span><\/p>\n

Men er der ikke noget sted, som er s\u00e5 \u00f8de i os og udenfor os, s\u00e5 fyldt med destruktion, s\u00e5 hadefuldt, at Guds lys ikke findes? <\/span><\/p>\n

I min livserfarings lys: Jeg tror det ikke. Der er en spr\u00e6kke i murene, vi bygger op i os og omkring os, og det er lige pr\u00e6cis her lyset kommer ind. <\/span>(Vibeke synger uddrag af Cohen: \u201cThat\u2019s where the light comes in)<\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg har spurgt en svensk forfatter, om hendes m\u00e5de at blive rig hos Gud p\u00e5? Ylva Eggehorn hedder hun. <\/span><\/p>\n

Med Math\u00e6us i h\u00e5nden siger hun noget i retning af dette: G\u00e5 ind i dit l\u00f8nkammer, luk d\u00f8ren, vend dig indad og bed. M\u00f8d hver dag med mod og v\u00e6r tryg ved, at Gud vil vende sig hen imod dig.<\/span><\/p>\n

L\u00e6g \u00f8ret til jorden, se p\u00e5 og r\u00f8r ved tr\u00e6erne og betragt fuglenes flyven. M\u00e5ske finder du her sk\u00f8nheden, gl\u00e6den og dansen.<\/span><\/p>\n

Det er hendes bud.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg selv f\u00e5r en fornemmelse af at v\u00e6re rig hos Gud sker det ofte ude i naturen, Guds eget smukkeste og mest dynamiske l\u00f8nkammer.<\/span><\/p>\n

Jeg f\u00e5r derude i stilheden – med naturens egen farvepragt som scene og dens egne lyde – en oplevelse af at blive velsignet. Det sker altid uventet, uplanlagt, pludselig rammes jeg af en anden slags n\u00e6rv\u00e6r. Enhver frustrerende tanke om noget, jeg gerne ville have skulle v\u00e6re anderledes i mit eget liv forsvinder som et trylleri. Borte, pist. Som et knips med fingrene. Guds skaberkraft og n\u00e5de \u00e5benbarer sig i en indre og stille vished om, at jeg er en lille del af en overv\u00e6ldende smuk helhed. Og jeg f\u00e5r lov at v\u00e6re levende blandt alt andet levende. <\/span><\/p>\n

I starten, da jeg fik den slags oplevelser, pr\u00f8vede jeg at fastholde dem, men det g\u00e5r ikke. Slet ikke. Fornemmelsen og F\u00f8lelsen forsvinder \u00f8jeblikkeligt. Det g\u00e6lder for mig om at registrere og s\u00e5 slippe. Der er grund til at v\u00e6re dybt taknemmelig over den slags \u00f8jeblikke.<\/span><\/p>\n

Det er mit bud. <\/span><\/p>\n

Tilbage til Lucas.<\/span><\/p>\n

En af hans andre<\/span> korte s\u00e6tninger lyder s\u00e5dan her: \u201dHvorfor afg\u00f8r I ikke selv, hvad der er rigtigt?\u201d <\/span><\/p>\n

Hvordan mon han kan sp\u00f8rge os om det, n\u00e5r den verden han levede i – ligesom den vi lever i, – er fyldt med vold, mord, brand og blindhed, uforstand? Hvordan kan han overlade det til hver enkelt af os? <\/span><\/p>\n

Jeg tror, han stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let i tillid til, at vi med en del af os, en del af os i hvert fald, m\u00e5ske endog med hele os, vil sige JA til det rige, Jesus viser os hen til. P\u00e5 hvilket grundlag? <\/span><\/p>\n

Genkendelsens grundlag, hvor det fr\u00f8 Gud har s\u00e5et i hver af os intuitivt forst\u00e5s. Ikke med hovedet, men med intuitionen og hjertet og kroppen.<\/span><\/p>\n

Lucas ved det. Og har tillid til det.<\/span><\/p>\n

Genkendelsen i os siger ja til en opgradering af den m\u00e5de vi almindeligvis t\u00e6nker i mods\u00e6tninger p\u00e5 og genkendelsen f\u00e5r os ydmygt til at indse i hvert fald lejlighedsvist, at der er en st\u00f8rre helhed at t\u00e6nke i<\/span>. En helhed, hvor der ikke er nogen entydig og klar adskillelse mellem det guddommelige og det menneskelige. <\/span><\/p>\n

Der er et sted i os, selv i den mest forh\u00e6rdede del af os, hvor lyset kommer ind. Lucas tror p\u00e5 – og Paulus med ham, – at vi i os har en skelneevne, der vil f\u00f8re os mod lyset. <\/span><\/p>\n

S\u00e5 derfor sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dhvorfor afg\u00f8r du ikke selv, hvad der er rigtigt og forkert?\u201d <\/span><\/p>\n

Kun du kender dit eget svar. <\/span><\/p>\n

Der er en illustrerende visdomshistorie hentet fra et andet sted<\/span> i den abrahamitiske tradition, vi kristne er en del af: Det g\u00f8r jo imidlertid ikke noget, lad os gl\u00e6de os over, at vi har s\u00e5 mange visdomshistorier til r\u00e5dighed i en s\u00e5 rig arv, s\u00e5 vi kan godt l\u00e5ne lidt af hinanden. <\/span><\/p>\n

Og m\u00e5ske hvem ved, m\u00e5ske kan vi ogs\u00e5 en dag oph\u00e6ve den delvise frasortering af Thomasevangeliet og de andre apokryfe evangelier med hele oldkirkens dybdepsykologi indlejret.<\/span><\/p>\n

N\u00e5, historien lyder s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\n

\u201dElefanten i m\u00f8rket:\u201d <\/span><\/p>\n

\u201dNogle hinduer, – de kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re kristne, men nu er de hinduer lige i denne historie – der aldrig har set en elefant, bliver en efter en f\u00f8rt ind i et meget m\u00f8rkt rum, hvor de unders\u00f8ger elefanten. Da det er umuligt at se den, begynder de hver for sig at f\u00f8le sig for:<\/span><\/p>\n

Den ene r\u00f8r ved snabelen.<\/span><\/p>\n

\u201dDet er et slags vandpibedyr.\u201d<\/span><\/p>\n

Den anden r\u00f8r ved \u00f8ret.<\/span><\/p>\n

\u201dDet er noget stort, der hele tiden bev\u00e6ger sig<\/span><\/p>\n

Frem og tilbage, et viftedyr.\u201d<\/span><\/p>\n

Den tredje r\u00f8rer ved et ben.<\/span><\/p>\n

\u201dDet er et ubev\u00e6geligt s\u00f8jlelignende dyr.\u201d<\/span><\/p>\n

Den fjerde r\u00f8rer ved dens buede ryg.<\/span><\/p>\n

\u201dDet er en l\u00e6dertrone.\u201d<\/span><\/p>\n

Den femte, der anser sig selv for at v\u00e6re den klogeste, r\u00f8rer ved dens st\u00f8dtand:<\/span><\/p>\n

\u201dDet er et rundt sv\u00e6rd lavet af porcel\u00e6n.\u201d<\/span><\/p>\n

Han er stolt af sin beskrivelse.<\/span><\/p>\n

Efter det sted p\u00e5 elefantens krop,<\/span><\/p>\n

Den enkelte selv havde r\u00f8rt ved,<\/span><\/p>\n

Gjorde han sig en forestilling om elefanten.<\/span><\/p>\n

Hver is\u00e6r – lyder historiens pointe – r\u00f8rer vi \u00e9t sted, ved en del,<\/span><\/p>\n

Og opfatter det som om, den er helheden\u2026..\u201d<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

Med den historie kan vi t\u00e6nke endnu et perspektiv ind. \u00a0Jesus er en mellem\u00f8stlig pal\u00e6stinensisk begivenhed. Herfra spredte hans budskab sig i alle retninger.<\/span> I alle.<\/span><\/p>\n

En retning gik mod vest gennem Tyrkiet og de gr\u00e6sk romerske lande. Det er den, vi kender bedst. En anden retning er sydvest p\u00e5 til Afrika og via Gibraltarstr\u00e6det op til Frankrigs vestkyst og derfra til keltiske omr\u00e5der i Skotland og Irland. En tredje retning gik mod \u00f8st til Persien, Indien og endog Kina. <\/span><\/p>\n

Disse energiretninger for visdommen<\/span> kender vi langt mindre til her, og de fik hvert deres s\u00e6rpr\u00e6g, som er liges\u00e5 gyldigt som vores. Det er det globale perspektiv p\u00e5 elefanthistorien.<\/span><\/p>\n

Nu kommer det individuelle perspektiv. En gang til. Vist er gentagelser en god ting.<\/span><\/p>\n

Vid nu, at dem, du hilste p\u00e5 I starten, m\u00e5ske har andre veje til at v\u00e6re rig hos Gud p\u00e5 end den, du g\u00e5r p\u00e5. <\/span><\/p>\n

Og noget af det mest forunderlige, jeg ved, er, at de forskellige veje, vi g\u00e5r, er lige v\u00e6rdifulde hos Gud. <\/span><\/p>\n

Det er lige pr\u00e6cis det<\/span> kristne f\u00e6llesskab, vi i dette \u00f8jeblik deler her i kirken, og bliver rigere hos Gud gennem.<\/span><\/p>\n

Amen.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Jeg holdt mit livs f\u00f8rste pr\u00e6diken p\u00e5 dansk grund den 12 marts 2006 i Egebjerg kirke i Odsherred. Den efterfulgtes af en \u201cs\u00f8ndagscafe,\u201d hvor jeg i forsamlingshuset holdt foredrag om Rumi, der \u201cgennem sin gudshengivne poesi, sine visdomshistorier og sin t\u00e6nkning lader os f\u00e5 et indblik i et k\u00e6rlighedens islam, der ser noget anderledes ud end det islam, vi oftest m\u00f8der i medierne i disse tider.\u201d<\/p>\n

Pr\u00e6diken 2. s\u00f8ndag i fasten. 12\/3 2006. Egebjerg Kirke.<\/p>\n

Musik: Ave Maria sunget af Charlotte Church.<\/p>\n

B\u00f8n: Teresa af Avila:<\/p>\n

Min Gud,<\/p>\n

Jeg beh\u00f8ver ikke at klatre op til himlen<\/p>\n

For at tale med dig.<\/p>\n

Det er ikke n\u00f8dvendigt, at jeg h\u00e6ver r\u00f8sten<\/p>\n

For at tale med dig.<\/p>\n

Selv n\u00e5r jeg hvisker n\u00e6ppe h\u00f8rligt,<\/p>\n

H\u00f8rer du mig, for du er i mig.<\/p>\n

Jeg b\u00e6rer dig i mit hjerte.<\/p>\n

For at s\u00f8ge dig har jeg ikke brug for vinger.<\/p>\n

Jeg skal bare holde mig i ro, se ind i mig selv<\/p>\n

Og ikke fjerne mig fra s\u00e5 oph\u00f8jet en g\u00e6st.<\/p>\n

Som hos min bror, min bedste ven,<\/p>\n

Har jeg lov at holde mig til dig,<\/p>\n

Sige det, der plager mig,<\/p>\n

Bede dig om hj\u00e6lp.<\/p>\n

Jeg ved du er min Gud og Fader<\/p>\n

og jeg dit barn. Amen.<\/p>\n

(Teresa af Avila)<\/p>\n

Min pr\u00e6diken<\/strong>:<\/p>\n

\u201cVi er samlet i Guds hus her i Egebjerg.<\/p>\n

Det er den 2. s\u00f8ndag i fasten.<\/p>\n

Det er eftertankens og selvransagelsens periode i den kristne kalender. Det er en tid med invitation til at lytte indad.<\/p>\n

Der vil derfor i denne pr\u00e6diken v\u00e6re nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l til dig til at t\u00e6nke over, men ingen eller f\u00e5 svar. Dem b\u00e6rer du selv med dig.<\/p>\n

I overensstemmelse med \u00e5rhundreders skik har vi ladet v\u00e5bnene blive ude i v\u00e5benhuset. De h\u00f8rer mest til i den verdslige verden og skal helst ikke med herind i den \u00e5ndelige. V\u00e5bnene kaldes med et nyere udtryk ogs\u00e5 for modstand. Det er den, der \u2013 som vi sang i salme 289 for lidt siden \u2013 f\u00e5r os til at bygge mure op omkring os og mellem hinanden og mellem os og Gud. Murene, vi omgiver os med, rejser vi af frygt. Jeg kender det, I kender det.<\/p>\n

I v\u00e5benhuset efterlader vi vores modstand og frygt, for derefter bedre at kunne m\u00f8de det hellige. B\u00e5de det verdslige og det hellige er n\u00f8dvendige. Vi kan ikke uden alvorlig skade p\u00e5 helheden i os udelukke nogen af dem.<\/p>\n

I den hellige del har bestemte regler og forst\u00e5elser forrang. Vi m\u00e5 \u00e5bne os for et andet perspektiv og en anden bevidsthed, der r\u00e6kker ud over vores jeg. Vi har forberedt os med Ave Maria og smukke salmer og musik p\u00e5 at lukke d\u00f8ren op til det hellige i os.<\/p>\n

Herinde f\u00e5r s\u00e5ledes \u00e5benhed, ydmyghed, s\u00e5rbarhed, medmenneskelighed, b\u00f8n, og l\u00e6ngsel efter Gud plads. Alt det vi g\u00f8r, n\u00e5r vi forveksler centrum, troen, med periferien, jeg\u2019ets up\u00e5lidelige, skiftende og flakkende aktiviteter, h\u00f8rer ikke hjemme herinde.<\/p>\n

$\"egebjerg$ <\/p>\n

En tysk teolog, Paul Tillich, sagde allerede for omkring 50 \u00e5r siden: \u201dDet afg\u00f8rende element i det vesterlandske menneskes nuv\u00e6rende situation er tabet af de store sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene om, hvor vi kommer fra, hvor den enkelte nu er i sin livsbane, hvor vi er p\u00e5 vej hen, hvordan vi bedst lever, og hvad vi overhovedet skal g\u00f8re her p\u00e5 jorden i den korte tid mellem f\u00f8dsel og d\u00f8d, ja de stilles ikke l\u00e6ngere.\u201d<\/p>\n

Jeg stiller dem dog i dagens anledning til jer. V\u00e6r s\u00e5 god. De er min fastegave til jer.<\/p>\n

Vi har lige i j\u00f8dernes hellige skrift, der ogs\u00e5 indg\u00e5r i vores, h\u00f8rt dagens tekst, urhistorien, hvor Gud skabte mennesket i sit billede, som mand og kvinde skabte han dem, og Gud s\u00e5, at det var godt. V\u00e6r helt sikker p\u00e5, at Han i sin skabelse i hver og en af os nedlagde et svar p\u00e5 de store sp\u00f8gsm\u00e5l.<\/p>\n

Vi er skabt s\u00e5dan, at der ikke er to af os, der er helt ens. Derfor har vi forskellige svar. Hvis svarene er hentet dybt nok indefra, vil de bidrage til at for\u00f8ge gl\u00e6den. Det er det f\u00e6lles for svarene. At svare er s\u00e5ledes at tr\u00e6de frem i ansvarlighed og med respekt for sine egne og andres svar. Det sprog vi anvender hertil er vigtigt, fordi sproget i h\u00f8j grad former vores bevidsthed.<\/p>\n

Vi har i overensstemmelse med vores forskellige svar ogs\u00e5 forskellige veje at g\u00e5. Det er forskellige trosm\u00e5der indenfor vor kristne arv og de nabotrosretninger udenfor, \u2013 specielt dem, Abraham ogs\u00e5 er stamfader for, j\u00f8dedommen og islam, \u2013 der g\u00f8r indtryk p\u00e5 os.<\/p>\n

Vores trosm\u00e5de er hentet dybest indefra, hvis den bidrager til fred og det gode, dialogen, forst\u00e5elsen, det k\u00e6rlighedsfulde. Hvis den tillader andre at t\u00e6nke og tro anderledes, end vi selv t\u00e6nker og tror. L\u00e6ngst inde i os er kun k\u00e6rlighedens kerne, d\u00e9r er ingen spaltning.<\/p>\n

Hvordan ved vi det?<\/p>\n

Fra os selv. Fra oplevelser i stilhed, fra oplevelser med andre, hjemme eller i naturen, hvor vi pludselig n\u00e6sten som en gave f\u00e5r fornemmelsen af at n\u00e5 udover os selv og derved h\u00f8re til noget st\u00f8rre uden gr\u00e6nser. N\u00e5r tiden st\u00e5r stille i os, og evigheden forbinder sig med os. S\u00e5 ved vi i de \u00f8jeblikke, at vi h\u00f8rer til, alt, andre, naturen, universet, Gud. Vi er \u00e9t.<\/p>\n

Jeg\u2019et hader den slags beskrivelser, som jeg lige har givet, hvis det skulle have set sit snit til at snige sig ind fra v\u00e5benhuset. S\u00e5 h\u00f8r derfor: \u2013 t\u00e6t udenfor kernen \u2013 ligger spaltningen godt\/ondt. Vi\/de andre. Os\/dem. Det bortvendte fra Gud, det onde, det syge, det umenneskelige, der kommer til at ligge udenfor os selv. Hvis der imidlertid ikke var et kim af det i os selv, ville vi ikke kunne se det udenfor os selv. Det er den spaltning og splittelse, der f\u00e5r os til at tr\u00e6kke i uniform og marchere i geled. Afstandens og frygtens, uoplysthedens og til tider ogs\u00e5 hadets hovedvej. Selv om vi ikke har forandret os s\u00e5 meget som mennesker fra for 2000 \u00e5r siden, s\u00e5 har vores viden forandret sig kolossalt, s\u00e5 de psykologiske mekanismer kender vi. Vi konfronteres her med et afg\u00f8rende valg, og det g\u00f8r vi n\u00e6sten hvert \u00f8jeblik, fastetid eller ikke fastetid.<\/p>\n

Alligevel g\u00e5r vi \u2013 trods alle forskelle \u2013 her p\u00e5 jorden, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de er vi medvandrere. Vi g\u00e5r p\u00e5 vores f\u00f8dder. F\u00f8dder er vigtige. Jesus vidste det. Hvad gjorde han den sidste aften ved nadveren i allerst\u00f8rste ydmyghed? Han vaskede disciplenes f\u00f8dder. M\u00e5ske en slags forberedelse og velsignelse af den rejse, de skulle ud p\u00e5 uden ham \u2013 og som vi cirka 2000 \u00e5r efter ogs\u00e5 er p\u00e5. Efterf\u00f8lgelsens vej.<\/p>\n

P\u00e5 den vej er skabelsesberetningen helt p\u00e5 linie med andre vidnesbyrd i den righoldige og mangfoldige kristne tradition: Hos evangelisten Lukas hedder det:<\/p>\n

Guds rige er i jer<\/strong>. (Sv. Luk.17,21)<\/p>\n

Og apostelen Paulus sp\u00f8rger:<\/p>\n

Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds \u00e5nd bor i jer? <\/strong><\/p>\n

og videre\u2026<\/p>\n

For Guds tempel er helligt, og det tempel er I<\/strong>.(Kor.3, 16-17)<\/p>\n

Bad Teresa ikke lige f\u00f8r: \u201dMin Gud\u2026 jeg b\u00e6rer dig i mit hjerte, d\u00e9r kan jeg finde dig.\u201d<\/p>\n

Skriftsstederne og de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er rejst, g\u00e5r i \u00e9n retning: indad. Den ene af livets to retninger. De er begge n\u00f8dvendige. Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l til den anden retning udad lyder i anledning af, at vi med skabelsen ogs\u00e5 fik forvalterskabet over vores f\u00e6lles jord: Hvordan forvalter vi? Det kan f\u00f8lges op af: Med tanke p\u00e5 de fattige? Med tanke p\u00e5 vores efterkommere? Med tanke p\u00e5 k\u00e6rligheden? Tillader vi os at lytte til Hellig\u00e5nden efter vejledende svar, n\u00e5r den frit sv\u00e6ver imellem os?<\/p>\n

Lad os st\u00e5ende h\u00f8re dagens hellige evangelium, som Markus skriver det. De af jer, der vil l\u00e6se med finder det s. 1082:<\/p>\n

L\u00e6s Markus h\u00f8jt.(Dagens evangelietekst indlagt, Markus kap.9, 14-29)<\/p>\n

Vi l\u00e6ser, hvordan en far kommer med sin s\u00f8n frem fra skaren til Jesus. Disciplene har ikke kunnet helbrede ham. De har ikke p\u00e5 dette tidspunkt forst\u00e5et Jesus til bunds, de er endnu, som vi ved, bortvendte og splittelsen hersker i dem. Det bliver endnu tydeligere i p\u00e5skens begivenheder.<\/p>\n

Jesus kan helbrede drengen. Hvad g\u00f8r han? F\u00f8rst bruger han sine sanser og ser, at drengen vrider sig p\u00e5 jorden i smerte og kval, mens \u2013 som det hedder \u2013 den urene \u00e5nd slider i ham. S\u00e5 sp\u00f8rger han indlevende og udforskende ind til s\u00f8nnens tilstand: \u201dHvor l\u00e6nge har han haft det s\u00e5dan?\u201d S\u00e5 f\u00e5r han svaret: \u201dFra han var barn.\u201d Jesus lytter. Vi kan ane smerten og familieulykken via faderen. Opv\u00e6kstens grumme vilk\u00e5r for hele familien.<\/p>\n

Det at lytte er et centralt omdrejningspunkt i denne situation, som i \u00f8vrigt i den senere kristendom, n\u00e5r den er sandest. Eksempelvis er det f\u00f8rste ord i den hellige benediktinerregel fra 500tallet s\u00e5ledes: \u201dLyt.\u201d Det sidste er ogs\u00e5 \u201dlyt\u201d nu med tilf\u00f8jelsen: \u201d..og du skal n\u00e5 frem.\u201d<\/p>\n

Jesus ved, mens han lytter, og mens han ser den urene \u00e5nd vride sig og n\u00e6sten tagen magten i drengen, hvad der er p\u00e5 spil fra sin egen livserfaring. Han ved det fra sine 40 dage i \u00f8rkenen, hvor han selv fristedes af dj\u00e6velen. Og Jesus ved \u00e9n ting til fra sin egen erfaringsverden.<\/p>\n

Det fremg\u00e5r af epistelteksten, hvor vi h\u00f8rer, at en ypperstepr\u00e6st, en titel, som Gud gav Jesus, finder sin evne til medf\u00f8lelse med de uvidende, med de vildfarne, med de syge, fordi han selv er et skr\u00f8beligt menneske. N\u00e5r det g\u00e6lder Jesus som menneske, hvordan m\u00e5 det s\u00e5 ikke g\u00e6lde os?<\/p>\n

Accepten af vores egen skr\u00f8belighed er sammen med erkendelsen af, at vi er skabt i Guds billede foruds\u00e6tningen for vor evne til medf\u00f8lelse. (Denne s\u00e6tning gentages med eftertryk) Heri er ingen mods\u00e6tning, men en helhed. Hvis ikke vi har begge dele med os, kommer vi let til at mistro eller endog hade vores medmenneske.<\/p>\n

Jesus forbarmer sig, truer af den onde \u00e5nd, og der udspiller sig en kamp, der dybest set foreg\u00e5r mellem dj\u00e6velens kr\u00e6fter og Guds. Jesus helbreder: Alt er muligt for den, der tror.<\/p>\n

Hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l rejser helbredelseshistorien til os?<\/p>\n

Er vi som drengen ogs\u00e5 selv syge og s\u00e5rbare m\u00e5ske i dag blot med andre udtryk for sygdom hentet fra vor tids diagnoseteknik?<\/p>\n

Har vi som drengen ogs\u00e5 behov for helbredelse?<\/p>\n

Vil vi blive helbredt?<\/p>\n

Det sidste: Kan det t\u00e6nkes, at vi selv har s\u00e5vel de syge sider i os s\u00e5vel som de helbredende?<\/p>\n

Jeg foresl\u00e5r til sidst, at vi g\u00e5r bagom den megen eftertanke og selvransagelse, og samler os i forb\u00f8n til Gud, hvis vilje overg\u00e5r al forstand, hvis tilgivelse for vores egen og verdens bortvendthed og sygdom overg\u00e5r al forstand, og hvis k\u00e6rlighed og n\u00e5de overg\u00e5r al forstand. Amen.\u201d<\/p>\n

N\u00e5r vi efter det vigtigste i gudstjenesten, som vi endnu har til gode, nadveren, velsignelsen og forb\u00f8nnen, Litanian<\/strong>, atter skal ud gennem v\u00e5benhuset, s\u00e5 lad os forestille os, at vi i stedet for v\u00e5bnene og modstanden kan tage noget andet fx en styrket tro og kraft med os ud i verden. Lad mig med dette \u00f8nske citere fra kirkens forb\u00f8n disse linjer<\/p>\n

\u2026Herre alm\u00e6gtige Gud, h\u00f8r den b\u00f8n, som vi i vor n\u00f8d b\u00e6rer frem og hj\u00e6lp os, s\u00e5 at alt det onde som dj\u00e6velen, verden og vi selv tilf\u00f8jer os, ved din \u00c5nds kraft bliver tilintetgjort.<\/strong><\/p>\n

Derefter Litanian 700:1 i sin helhed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"