<\/p>\n <\/p>\n “En l\u00f8veunge blev for\u00e6ldrel\u00f8s i en meget sp\u00e6d alder. Den blev adopteret af en flok f\u00e5r og tilbragte dagene med at \u00e6de gr\u00e6s sammem med f\u00e5rene. Den t\u00e6nkte p\u00e5 sig som et f\u00e5r blandt alle andre.<\/p>\n En dag kom en voksen l\u00f8ve forbi og konfronterede l\u00f8veungen, som selvf\u00f8lgelig var paralyseret og troede, at l\u00f8ven ville kaste sig over den. L\u00f8ven var forvirret over at finde en l\u00f8veunge, der opf\u00f8rte sig som et f\u00e5r: “Hvad i alverden laver du? Ved du ikke, at du er en l\u00f8ve ligesom jeg?”<\/p>\n “Nej, nej, nej, jeg er kun et f\u00e5r, jeg er slet ikke som dig.”<\/p>\n L\u00f8ven tog den i nakkeskinnet, bar den til en dam og fik den til at se p\u00e5 vandets overflade. Her s\u00e5 den i spejlbilledet, at den virkelig var en l\u00f8ve. I det \u00f8jeblik forandredes hele dens bevidsthed, og den blev det, den var f\u00f8dt til at v\u00e6re nemlig en l\u00f8ve.”<\/p>\n<\/blockquote>\n P\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5virkede Shams fra Tabriz (se rubrikken Rumis poesi) Jalaluddin Rumi i deres m\u00f8de og forandrede ham. Han mindede ham om, hvem han dybest set allerede var.<\/strong><\/p>\n Rumi m\u00e5 siges at v\u00e6re godt forberedt til dette m\u00f8de med nye, inderligere og dybere dimensioner i sig selv. Han har – forud for m\u00f8det med Shams – v\u00e6ret p\u00e5 adskillige 40 dages retr\u00e6ter i Syrien med enkel mad og vand som eneste n\u00e6ring. Han er af sin far, der selv er sufimester og af Borhan al-Din, en af faderens venner, opdraget med Koranen, Hadith og hele sufitraditionens lange k\u00e6de af mestre med deres afhandlinger, deres poesi og alle deres visdomshistorier. Lad det v\u00e6re sl\u00e5et fast her, at det er denne visdomsfond, som udg\u00f8r det fundament, som hele Rumis litter\u00e6re produktion hviler p\u00e5.<\/p>\n Rumi skriver sin samling af visdomshistorier, en \u00e5ndelig vejledning til sine disciple, i den anden fase af sit liv. Den er 14 \u00e5r undervejs. Den hedder Mathnawi<\/strong>. Det betyder “rimede dobbeltvers af dyb \u00e5ndelig mening.” Udgangspunktet er, at enhver s\u00f8gen efter noget stammer fra en f\u00f8lelse af noget, der mangler, et tab af v\u00e6ren, en adskillelse, et exil.<\/p>\n “Lyt til r\u00f8rfl\u00f8jten<\/strong> og dens fort\u00e6lling, L\u00e6ngslen efter sig selv og Gud er det mest oprindelige, der findes efter Rumis opfattelse.<\/p>\n I Mathnawi udtrykkes den grundl\u00e6ggende l\u00e6ngsel gennem fort\u00e6llinger fra den persiske poetiske tradition med dens fabler, folkeeventyr, ordsprog, dialoger og anekdoter. Lag p\u00e5 lag af folkelige traditioner fra Khorasan og Anatolien, hvor hittitter, gr\u00e6kere, romere og kristne har levet og efterladt spor af deres \u00e5ndelige arv, afd\u00e6kkes.<\/p>\n Det sker p\u00e5 den typiske persiske m\u00e5de at fort\u00e6lle p\u00e5. Det vil sige, at en historie p\u00e5begyndes og en r\u00e6kke associationer f\u00f8rer frem til den n\u00e6ste historie, et ordsprog n\u00e6vnes, en tredie historie p\u00e5begyndes, den f\u00f8rste historie forts\u00e6ttes, et Korancitat n\u00e6vnes, en sufimystiker fra traditionen citeres, en fort\u00e6lling fra profeten Muhammeds liv flettes ind, den f\u00f8rste historie afsluttes, en fjerde historie tager sin begyndelse og ind i mellem vendes og drejes de etiske aspekter.<\/p>\n Det er tydeligt for l\u00e6seren, at Rumi m\u00e5 “kalde sig selv tilbage” til en p\u00e5begyndt historie. Han siger selv, at 40 kameler ikke er nok til at b\u00e6re alt, hvad han har p\u00e5 hjertet. Hvis han skulle beskrive og forklare alle k\u00e6rlighedens hemmeligheder inspireret af Gud, ville Mathnawi blive 80 gange l\u00e6ngere…<\/p>\n Indholdet af Mathnawi er enhver menneskelig foreteelse, der kan t\u00e6nkes, fra hverdagslivets tilsyneladende trivialiteter med beskrivelser af \u00e6gteskabelige og seksuelle scener til historiske begivenheder, legender og hagiografi. Hertil kommer anvisninger om b\u00f8n og meditation.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n \n Mathnawi er et hus af spejle. Det, der udspiller sig udenfor os selv og i et ydre drama, kan vi v\u00e6re sikre p\u00e5, i virkeligheden er dele af os selv. Det udtrykker Rumi selv s\u00e5dan her:<\/p>\n <\/p>\n “L\u00e6g vel m\u00e6rke til, at dette ikke er et eventyr eller en saga. Gud forbyde det! Det er den enkle, klare og kontante beskrivelse af din og min situation. T\u00e6nk n\u00f8je over det og v\u00e6r opm\u00e6rksom!”<\/p>\n<\/blockquote>\n \n \u201eKom, kom, hvad du end er, det spiller ikke nogen rolle, Enhver muslim er som n\u00e6vnt p\u00e5lagt den opgave at s\u00f8ge efter viden. S\u00f8g efter den, \u201eom du s\u00e5 skal rejse til Kina.\u201c F\u00f8lgende historie om Nasrudin og en pedantisk skolel\u00e6rer<\/strong> fort\u00e6lles i Mathnawi:<\/p>\n \u201eNasrudin tog af og til mennesker med p\u00e5 sejlture i sin b\u00e5d. En dag lejede en pedantisk skolel\u00e6rer ham til at sejle sig tv\u00e6rs over en meget bred flod. Elefanten i m\u00f8rket<\/strong><\/p>\n Nogle hinduer, der aldrig har set en elefant, bliver en efter en f\u00f8rt ind i et meget m\u00f8rkt rum, hvor de unders\u00f8ger elefanten. Da det er umuligt at se den, begynder de hver is\u00e6r at f\u00f8le sig for:<\/p>\n Den ene r\u00f8rer ved snabelen. Den anden r\u00f8rer ved \u00f8ret. Den tredie r\u00f8rer ved et ben. Den fjerde r\u00f8rer ved dens buede ryg. Den femte, den klogeste, r\u00f8rer ved dens st\u00f8dtand. Efter det sted p\u00e5 elefantens krop, Hver is\u00e6r r\u00f8rer vi et sted, en del, Hvis en af dem blot havde holdt et lys derinde, \n Moses og f\u00e5rehyrden<\/strong><\/p>\n Moses h\u00f8rte p\u00e5 vejen en f\u00e5rehyrde, der bad: Brug passende udtryk. Fatima er et fint navn F\u00e5rehyrden angrede sig og s\u00f8nderrev sine kl\u00e6der, sukkede Du har adskilt mig Det, der forekommer dig forkert, er rigtigt for ham. Jeg er adskilt fra alt det. Hinduer g\u00f8r hinduting. Det er ikke mig, der bliver glorificeret i tilbedelsens handlinger. Beskedenheden og ydmygheden er det virkelige, L\u00e6g ikke ejendomsskat Inde i Kabaen Gud begyndte at tale Moses l\u00f8b efter f\u00e5rehyrden. Til sidst indhentede Moses ham: Men f\u00e5rehyrden svarede: N\u00e5r du ser ind i et spejl, N\u00e5r som helst du lovpriser N\u00e5r du efterh\u00e5nden ser Interesseret i at vide mere? G\u00e5 til rubrikken B\u00f8ger<\/a> eller Foredrag<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historier er n\u00f8dvendige. Vi fort\u00e6ller vores egne, og vi lytter til andres. Uden dem taber vi\u00a0de ord og billeder,\u00a0som hj\u00e6lper os med at orientere os p\u00e5 livets kort og opm\u00e6rksomt afstikke en kurs i tilv\u00e6relsen. Og senere justere den. Eller … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/leide.dk\/wp-content\/Pir-Vilayat.jpg\" "\\"Pir")
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n\n
<\/a><\/p>\n\n
\nhvordan den synger om adskillelse:
\nLige siden jeg blev sk\u00e5ret v\u00e6k fra r\u00f8renes krat,
\nhar min klage f\u00e5et m\u00e6nd og kvinder til at gr\u00e6de. Jeg savner et hjerte s\u00f8nderslidt af l\u00e6ngsel,
\ns\u00e5 jeg kan dele denne k\u00e6rligheds smerte.
\nAlle, der f\u00e6rdes fjernt fra sin oprindelse,
\nl\u00e6nges efter et genforeningens \u00f8jeblik….”<\/p>\n<\/blockquote>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n\n
<\/p>\n\n
\nom du er vantro, afgudsdyrker eller tilbeder ilden,
\nkom, vores sammenkomst er ikke et sted for fortvivlelse,
\nkom, selv hvis du har brudt dit l\u00f8fte
\nhundrede gange, kom igen.\u201c<\/p>\n<\/blockquote>\n\n
\nS\u00e5 snart de var st\u00f8dt fra land, spurgte l\u00e6reren Nasrudin, om det ville blive en h\u00e5rd tur.
\n\u2018Det har jeg ikke den fjerneste anelse om,\u2019 svarede Nasrudin.
\n\u2018Har du nogensinde studeret grammatik?\u2019
\n\u2018Nej,\u2019 svarede Nasrudin.
\n\u2018I s\u00e5 fald har du spildt det halve af dit liv,\u2019 sagde skolel\u00e6reren.
\nNasrudin sagde ingenting.
\nSnart trak en forf\u00e6rdelig storm op. Nasrudins b\u00e5d begyndte at tage vand ind.
\nNasrudin l\u00e6nede sig over imod sin passager.
\n\u2018Har du nogensinde l\u00e6rt at sv\u00f8mme?\u2019
\n\u2018Nej,\u2019 svarede skolel\u00e6reren.
\n\u2018I s\u00e5 fald har du spildt hele dit liv, skolel\u00e6rer, for vi synker.\u2019\u201c<\/p>\n<\/blockquote>\n<\/p>\n\n
\n\u201eDet er et slags vandpibedyr.\u201c<\/p>\n
\n\u201eDet er noget stort, der hele tiden bev\u00e6ger sig
\nfrem og tilbage, et viftedyr.\u201c<\/p>\n
\n\u201eDet er et ubev\u00e6geligt s\u00f8jlelignende dyr.\u201c<\/p>\n
\n\u201eDet er en l\u00e6dertrone.\u201c<\/p>\n
\n\u201eDet er et rundt sv\u00e6rd lavet af porcel\u00e6n.\u201c
\nHan er stolt af sin beskrivelse.<\/p>\n
\nden enkelte selv havde r\u00f8rt ved,
\ngjorde han sig en forestilling om elefanten.<\/p>\n
\nog opfatter helheden p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n
\nvar forskellighederne i beskrivelserne forsvundet.<\/p>\n<\/blockquote>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n\n
\n\u201eGud, hvor er du? Jeg vil gerne hj\u00e6lpe dig med at reparere dine sko
\nog rede dit h\u00e5r. Jeg vil gerne vaske dit t\u00f8j
\nog fjerne lusene. Jeg vil gerne hente m\u00e6lk til dig
\nog kysse dine sm\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder,
\nn\u00e5r det er blevet sengetid. Jeg vil gerne feje dit v\u00e6relse
\nog holde det rent. Gud, mine f\u00e5r og geder er dine.
\nAlt hvad jeg kan sige, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 dig,
\ner \u00e5hh og ohh!\u201c
\nMoses kunne ikke l\u00e6ngere holde det ud:
\n\u201eHvem taler du til?\u201c
\n\u201eDen, der skabte os, og skabte jorden og himmelen.\u201c
\n\u201eHold op med at tale om sko
\nog sokker med Gud! Og hvad er det med dine sm\u00e5 h\u00e6nder
\nog f\u00f8dder? S\u00e5danne blasfemiske fortroligheder lyder,
\nsom om du sludrede med dine onkler.
\nKun nogen, der vokser, beh\u00f8ver m\u00e6lk.
\nKun nogen med f\u00f8dder beh\u00f8ver sko. Ikke Gud!
\nSelv hvis du mente Guds menneskelige repr\u00e6sentanter,
\nsom n\u00e5r Gud siger: \u201eJeg var syg, og du bes\u00f8gte mig ikke,\u201c
\nselv da ville denne tone v\u00e6re t\u00e5belig og uvedkommende.<\/p>\n
\ntil en kvinde, men hvis du kalder en mand Fatima,
\ner det en grov forn\u00e6rmelse, selv om vi alle, m\u00e6nd og kvinder,
\ner \u00e9n familie.<\/p>\n
\nog vandrede videre ud i \u00f8rkenen.
\nEn pludselig \u00e5benbaring
\nkom til Moses. Guds stemme:<\/p>\n
\nfra en af mine tjenere. Kom du som en profet for at forene
\neller for at splitte?
\nJeg har givet hver skabning et s\u00e6rligt temperament
\nog en s\u00e6rlig m\u00e5de at udtrykke sproget p\u00e5.<\/em><\/p>\n
\nDet, der er gift for en, er honning for en anden.
\nLadhed og flid i tilbedelse,
\ndet betyder intet for mig.<\/em><\/p>\n
\nNogle m\u00e5der af tilbedelse skal ikke rangordnes som bedre
\neller v\u00e6rre end andre.<\/em><\/p>\n
\nDe dravidiske muslimer i Indien g\u00f8r, hvad de g\u00f8r.
\nDet er alt sammen lovprisning, og det er alt sammen rigtigt.<\/em><\/p>\n
\nDet er tilbederne! Jeg h\u00f8rer ikke ordene,
\nde siger. Jeg ser indad p\u00e5 tilstanden i hjertet.<\/em><\/p>\n
\nikke sproget! Glem udtryksm\u00e5den.
\nJeg \u00f8nsker begejstring, begejstring.
\nBliv ven med din begejstring.
\nT\u00e6nd en k\u00e6rlighedens ild i din sj\u00e6l.
\nRiv din fornufts tanker og fortolkninger op med rode!
\nMoses,
\nde, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, hvad der passer sig,
\ner \u00e9n slags.
\nElskere, som br\u00e6nder af begejstring,
\ner en anden.<\/em><\/p>\n
\np\u00e5 en nedbr\u00e6ndt landsby. Sk\u00e6ld ikke elskeren ud.
\nDen \u201eforkerte\u201c m\u00e5de, han taler p\u00e5, er bedre end andres
\net hundrede \u201erigtige\u201c m\u00e5der.<\/p>\n
\nspiller det ingen rolle, i hvilken retning du vender bedet\u00e6ppet!
\nElskerne har kun en religion, en tro, en l\u00e6re:
\nGud.
\nDet er stort, hvis rubinen ingen indgravering har og intet stempel!<\/p>\n
\nom de dybere mysterier med Moses. Uudsigelige hemmeligheder,
\nsom ikke kan gengives her, str\u00f8mmede ind i
\nog igennem ham. Visioner og lovsang blev \u00e9t.
\nHan forlod sig selv. Han fl\u00f8j til evigheden uden begyndelse
\nog slutning og tilbage igen.
\nDet skete mange gange.
\nDet er t\u00e5beligt af mig
\nat pr\u00f8ve at sige det, for det ligger hinsides al beskrivelse
\nog alle begreber.
\nHvis jeg talte om det, ville det grave den menneskelige forstand op
\nmed rode; hvis jeg skrev om det,
\nville det kuldkaste alle skriverier.<\/p>\n
\nHan fulgte de forvirrede fodspor,
\nder p\u00e5 et sted bev\u00e6gede sig i lige linie som et t\u00e5rn
\nover et skakbr\u00e6dt og p\u00e5 andre steder skr\u00e5t fremad
\neller bagud som l\u00f8beren.<\/p>\n
\n\u201eJeg tog fejl. Gud har \u00e5benbaret for mig,
\nat der ikke er nogen regler for tilbedelse.
\nSig alt, hvad din k\u00e6rlighed dikterer dig at sige uanset hvad
\nog hvordan. Din s\u00f8de blasfemi er den sande hengivelse.
\nL\u00f8sn din tunge og tal \u00e5bent.
\nDet er altsammen \u00e5ndens lys.\u201c<\/p>\n
\n\u201eMoses, Moses,
\njeg har passeret det stadium og er kommet l\u00e6ngere.
\nDu brugte pisken, og min hest hoppede og sprang
\nover gr\u00e6nsen ind i himlen, hvor den guddommelige natur
\nog den menneskelige gik i et.
\nVelsignet v\u00e6re din udsk\u00e6ldende h\u00e5nd og arm!
\nJeg kan ikke sige, hvad der er sket.
\nDet, jeg siger nu, er ikke min sande tilstand.
\nDen kan ikke udtrykkes med ord.\u201c
\nF\u00e5rehyrden blev tavs.<\/p>\n
\nser du dig selv, ikke spejlets tilstand.
\nFl\u00f8jtespilleren bl\u00e6ser i en fl\u00f8jte,
\nmen hvem laver musikken? Ikke fl\u00f8jten.
\nFl\u00f8jtespilleren.<\/p>\n
\neller takker Gud, er det pr\u00e6cis med
\ndenne k\u00e6re f\u00e5rehyrdes enkelhed.<\/p>\n
\ngennem sl\u00f8rene, som Gud l\u00f8fter for dig,
\nhvordan tingene virkelig h\u00e6nger sammen,
\nvil du sige igen og igen
\n\u201eDet er sandelig ikke,
\nsom jeg troede, det var!”<\/p>\n<\/blockquote>\n