Galskaben har mange ansigter.<\/p>\n
I denne rubrik giver jeg eksempler p\u00e5 alle mulige former for galskab. Den almindelige hverdagsagtige galskab, den sociale, politiske, globale og den spirituelle! F\u00f8rst den spirituelle: I sufiernes lange rejse mod Gud op ad stigen op til den perfekte tro er der brug for sande medrejsende.<\/p>\n
Rumi siger:<\/p>\n
“Jo l\u00e6ngere vejen er, jo mere er medrejsende n\u00f8dvendige \u2013 vejen til Kabaen er h\u00e5rd, man beh\u00f8ver en lang karavane og en ka\u00adra\u00adva\u00adne\u00adleder \u2026 og hvor meget mere vanskeligt er det ikke at komme n\u00e6rmere til Gud gennem s\u00e5 mange sl\u00f8r, h\u00f8je bjerge og landevejsr\u00f8vere!”<\/p><\/blockquote>\n
Nogle af landevejsr\u00f8verne er filosofferne. Rumi anvender dem som skydeskive. De forst\u00e5r ikke ret meget, for de tror p\u00e5 deres sanser og deres forstand, og s\u00e5ledes h\u00f8rer de ikke den indre \u00e5ndelige stemme fra alt det skabte. Men sagde Gud ikke, sp\u00f8rger Rumi:<\/p>\n
“Jeg er t\u00e6ttere ved dig end din halspuls\u00e5re?” (Koranen 50:16)<\/p><\/blockquote>\n
Hvorfor skal mennesket s\u00e5 kaste sine tanker og ideers net s\u00e5 vidt omkring? Det er pr\u00e6cis, hvad filosofferne g\u00f8r, eftersom de ikke genkender den skat, der er lige for h\u00e5nden. En udl\u00f8ber af denne uvilje mod filosofferne er en type \u201ev\u00eds idiot\u201c-historier. Fra tidernes morgen og til vor tid eksisterer dette tema. Hermed f\u00e5r galskabens element og dens strategier ogs\u00e5 sin plads i Rumis og sufismens historie. Idries Shah g\u00f8r i sin bog “Wisdom of the idiots.” opm\u00e6rksom p\u00e5 den sammenh\u00e6ng, der er mellem det arabiske ord for helgen og ordet idiot. Det giver os, skriver Shah, et dobbelt motiv til at betragte de st\u00f8rste i sufismen, som vores egne idioter. I nogle sufiordener kaldte sufierne i opr\u00f8r mod rationel og sn\u00e6versynet t\u00e6nkning netop sig selv for idioter.<\/p>\n
Nedenfor kommer et eksempel p\u00e5 en \u201ev\u00eds idiot\u201c-historie:<\/p>\n
Den gales sansning<\/p>\n
“Der var engang en gal, der ikke ville deltage i forsamlingens b\u00f8nner. En fredag overtalte folk ham efter meget besv\u00e6r til at f\u00f8l\u00adge med. Men s\u00e5 snart lederen af b\u00f8nnen begyndte at recitere, startede den gale med at br\u00f8le som en okse. Folk, der antog, at han blot var vendt tilbage til sin tilstand af galskab, men som samtidig \u00f8nskede at hj\u00e6lpe ham, spurgte ham bagefter: \u2018Har du ingen ide om Gud, n\u00e5r du laver st\u00f8j som et dyr midt blandt en troende forsamling? Jeg gjorde kun det, som han gjorde, der ledte b\u00f8nnen. Da han begyndte, var han ved at k\u00f8be en okse, og derfor talte jeg ligesom en okse!”
\nDa denne besynderlige bem\u00e6rkning blev rapporteret til lederen af b\u00f8nnen, tilstod han: Da jeg sagde GUD ER ST\u00d8RST AF ALLE, t\u00e6nkte jeg faktisk p\u00e5 min g\u00e5rd. Og da jeg kom til frasen LOVET V\u00c6RE GUD, t\u00e6nkte jeg, at jeg ville k\u00f8be en okse. Det var i det \u00f8jeblik, at jeg h\u00f8rte nogen br\u00f8le.<\/p><\/blockquote>\nDet er oplagt, at denne type historier let kan v\u00e6kke endog megen uvilje hos repr\u00e6sentanter for den juridiske, formelle og bogstavtro religion. Samaceremonierne har siden deres oprindelse i 800-tallets Bagdad og til opsvinget med Rumis dansende dervisher i midten af 1200-tallet lige frem til i dag v\u00e6ret genstand for megen kritik. For nogle ortodokse var og er b\u00e5de det at danse og det at lytte til musik bet\u00e6nkeligt. Det n\u00e6rmede sig beruselse, og det at Koranen forbyder b\u00f8n i beruset tilstand blev brugt i argumentationen.<\/p>\n
Fra Sufiordenen Bektashi, der er kendt for sin afslappede holdning til rituelle forpligtelser og opkaldt efter Hajii Bektash Wali, der levede p\u00e5 samme tid som Rumi, kendes denne historie:<\/p>\n
“En bektashimand gik til moskeen for at bede. Da han st\u00e5r skulder ved skulder med de n\u00e6rmest bedende, h\u00f8rer en af dem, at han siger: “Gud, giv mig en flaske whisky,” i stedet for “Led os p\u00e5 den rette vej.” Da b\u00f8nnen var ovre kr\u00e6vede de n\u00e6rmest bedende h\u00f8jlydt en forklaring p\u00e5 denne skandale, som havde \u00f8delagt deres tid i b\u00f8n. Bektashimanden svarede da, at hvert menneske beder Gud, om det han ikke har.”<\/p><\/blockquote>\n
Ogs\u00e5 galskaben og l\u00e6ngslen har n\u00e6re b\u00e5nd, som her hos Rumi:<\/p>\n
“I en elskers hjerte er der en lut,
\nder spiller l\u00e6ngslens melodi.
\nDu siger, han ser ud som en gal –
\ndet er kun, fordi dine \u00f8rer ikke er stemt til den musik,
\nhan danser til.”<\/p><\/blockquote>\nHerefter et spring til en anden form for galskab. Den politiske. Udtrykt i en helt anden kulturkreds. Nedenfor gengives den alexandrinske digter Konstantinos Kavafis klassiske beskrivelse af galskaben i<\/p>\n
Mens vi venter p\u00e5 barbarerne (1904)<\/p>\n
“Hvad venter vi p\u00e5 stimlet sammen her p\u00e5 torvet?<\/p>\n
………..<\/span>Barbarerne, som vil n\u00e5 frem i dag.<\/p>\n
Hvorfor en s\u00e5dan uvirksomhed i Senatet?
\nHvorfor sidder senatorerne d\u00e9r uden at give love?<\/p>\n………..<\/span>Fordi barbarerne vil n\u00e5 frem i dag.
\n………..<\/span>Hvilke love skulle senatorerne l\u00e6ngere vedtage?
\n………..<\/span>N\u00e5r barbarerne kommer vil de give lovene.<\/p>\nHvorfor er vor kejser st\u00e5et s\u00e5 tidligt op om morgenen?
\nHan sidder nu ved byens st\u00f8rste port
\nofficielt p\u00e5 sin trone b\u00e6rende sin krone.<\/p>\n………..<\/span>Fordi barbarerne vil n\u00e5 frem i dag.
\n………..<\/span>Og kejseren venter p\u00e5 at modtage deres leder.
\n………..<\/span>Han har endog forberedt sig p\u00e5
\n………..<\/span>at give ham et skrift p\u00e5 pergament.
\n………..<\/span>Her har han tilskrevet ham mange navne og titler.<\/p>\nHvorfor er vore to konsuler og pr\u00e6torerne g\u00e5et ud
\ni dag ikl\u00e6dt deres r\u00f8de broderede togaer?
\nHvorfor b\u00e6rer de armb\u00e5nd med s\u00e5 mange ametyster
\nog ringe med str\u00e5lende og funklende smaragder?
\nHvorfor fatter de i dag om kostbare stave
\nypperligt graverede og med indlagt s\u00f8lv og guld.<\/p>\n………..<\/span>Fordi barbarerne vil n\u00e5 frem i dag,
\n………..<\/span>og den slags ting bl\u00e6nder barbarerne.<\/p>\nHvorfor kommer de \u00e6rv\u00e6rdige oratorer ikke som de altid g\u00f8r
\nfor at holde deres taler og udtrykke deres meninger?<\/p>\n………..<\/span>Fordi barbarerne vil n\u00e5 frem i dag
\n………..<\/span>og veltalenhed og lange tirader keder dem.<\/p>\nHvorfor opst\u00e5r med \u00e9t denne \u00e6ngstelse
\nog forvirring? (Ansigterne, hvor alvorlige de er blevet)
\nHvorfor t\u00f8mmes gader og pladser s\u00e5 hurtigt
\n– Alle vender meget tankefulde tilbage til deres hjem.<\/p>\n………..<\/span>Fordi det er blevet nat, og barbarerne ikke er kommet.
\n………..<\/span>Nogle folk er vendt tilbage fra gr\u00e6nserne,
\n………..<\/span>og de siger at, der ikke l\u00e6ngere er barbarer til.<\/p>\nOg nu, hvad skal der blive af os uden barbarer?
\nDisse mennesker var dog en slags l\u00f8sning…. “<\/p><\/blockquote>\nOg i et tidligere digt (1896) fra Kavafis hedder det dystert om den individuelle galskab:<\/p>\n
Uden overvejelse, medf\u00f8lelse eller skam
\nhar de bygget tykke og h\u00f8je mure omkring mig.
\nOg nu sidder jeg her med f\u00f8lelsen af hj\u00e6lpel\u00f8shed.<\/p>\nJeg kan ikke t\u00e6nke p\u00e5 noget andet: min sk\u00e6bne \u00e6der sig ind i bevidstheden – fordi jeg havde s\u00e5 meget, jeg ville udrette udenfor.<\/p>\n
Hvordan har jeg undg\u00e5et at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at de byggede murene?
\nJeg h\u00f8rte aldrig h\u00e5ndv\u00e6rkerne, ikke en lyd h\u00f8rte jeg.
\nUm\u00e6rkeligt lukkede de mig ude fra omverdenen.<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Galskaben har mange ansigter. I denne rubrik giver jeg eksempler p\u00e5 alle mulige former for galskab. Den almindelige hverdagsagtige galskab, den sociale, politiske, globale og den spirituelle! F\u00f8rst den spirituelle: I sufiernes lange rejse mod Gud op ad stigen op … L\u00e6s resten