For mig er Tibet forbundet med smukke billeder fra verdens tag med yakokser, bedeflag og munke og nonner i meditation.
Den tibetanske buddhisme er et eksempel på en rig kultur med fængslende visdomshistorier og poesi til illustration af en levevis, en tænkning og en praksis, der må indgyde dyb respekt for hvert åbent sind. Buddha, Dharma og Sangha udgør “de tre juveler.” Buddha er beretningen om den historiske Buddha, Dharma er vejen, dens belæringer og praksis, og Sangha er den kontekst og det samfund Buddhismen fremtræder i.
Tibetansk buddhisme – i Tibet under kinesisk overherredømme, i Nordindien eller andre steder – er en af de mange former for Siddharta Gautama Buddhas lære fra 500 tallet f.Kr., som er udbredt i Asien. I Danmark er den mest kendt gennem Dalai Lamas virke og hans besøg her i landet og gennem udbredelsen af Sogyal Rinpoches bestseller: “Den tibetanske bog om livet og døden.”
I forordet til bogen skriver Dalai Lama:
I stedet for at se døden som den definitive afslutning er jeg tilføjelig til at sammenligne den med et sæt tøj, som man skifter ud, når det er gammelt og slidt. Men døden er uforudsigelig: Vi ved ikke hvornår eller hvor den vil finde sted…
I lighed hermed finder vi i en gammel buddhistisk tekst disse linjer:
Blandt de mange levende væsener, der ses om morgenen
er der nogen, der ikke er til at finde om eftermiddagen.
Blandt de mange levende væsener, der ses om eftermiddagen
er der nogen, der ikke er til at finde næste morgen.
Når det forholder sig sådan, og vi alle gerne vil have en ordentlig og fredfyldt død, er der al mulig grund til at lære at leve på en ordentlig måde og rendyrke fred i sindet.
Det kan blandt andet ske ved en særlig kropsliggjort visdom, som kaldes for embodiment, hvor ritualer og bønner gentages tusindvis af gange. Nyere neurofysiologisk forskning viser, at disse mange gentagelser har langvarige effekter på hjernens funktion i form af bedre hukommelse og koncentration.
Den mest almindelige bøn er “Om mani padme hum,” (oh, du som er juvelen og lotusblomsten). Lotusblomsten står for Dharmaen og juvelen for befrielsens vej.
Det er ret let at lære at meditere efter en af de talrige meditationsmetoder i den tibetanske buddhisme, det vanskelige består i at integrere meditationen i hverdagen.
Der er en fin lille historie herom, hvor disciplen spørger sin mester:
Mester, hvordan omsætter man oplysning i handling? Hvordan praktiserer man i hverdagslivet?
Ved at spise og sove, svarede mesteren.
Jamen Mester, alle spiser og sover.
Ja, men det er ikke alle, der spiser, når de spiser og sover, når de sover.
Det her ligner det berømte udtryk, som vi kender fra zen: “Tænk det du vil, og gør det, du gør.”
Enkelt, men svært for os vesterlændinge.