Zen er en af gestaltterapiens rødder. Fritz Perls var inspireret af zen, og efter ham har generationer af gestaltterapeuter i varierende grad nydt godt af den visdomskilde for krop og sind, som zen inviterer til. Mange virksomheder og private bruger i dag meditationer og mindfulness med oprindelse i zentraditionen. Mindre kendt i Vesten, men elsket i Japan, er poesien.
Ovenfor ses symbolet for den japanske zenbuddhisme. Ordet zen er den japaniserede form for det kinesiske ch’an, det vil sige “den meditation, der fører til frelsende indsigt.” Zenpraksis handler om at træne og udvide bevidstheden og skabe kvalitetstid og kvalitetsliv. Et eksempel fra et zenkloster er en munk, der har skærpet sin opmærksomhed så meget, at han kan høre, når asken fra røgelsespinden lander på det lille bord under den!
Zen udtrykker sig på en mangfoldighed af måder bl.a. gennem meditationer, zazen, retræter, recitation af sutraer, historier, koans, indretningen af haver, teceremonier og – poesi og Haikudigte.
Noget af det mest gestaltiske jeg kender i zentraditionen er netop Haikudigte. Det er korte naturdigte, der handler om noget, jeg oplever med mine sanser. De foregår i nuet.
Tordenen driver over,
aftensol rammer træet,
cikaden nynner.
Og dette:
Stille sank cikadens skrig ind i klippevæggen.
Og endelig denne klassiker:
Den gamle dam.
En frø springer.
Plask!
Når jeg læser Haikudigte og japansk poesi mærker jeg en glæde i kroppen. Det bliver helt tydeligt, hvordan zenspiritualiteten indvirker på min krops velbefindende. På lignende måde som en kop japansk te tilberedt og drukket efter de rette forskrifter.
Et godt digt siger mere end summen af dets ord. Det leder læseren eller lytteren hen til en forståelsespraksis, hvor det der er uudtalt i mellemrummene mellem verslinjerne eller skjult i rytmen kan åbenbares. – Her ligner zen sufipoesien og visdomshistorierne. – Alt dette gør, at poesien kan blive et vægtigt supplement til zenmeditationen.
Brugen af poesi i zen har kinesiske og indiske rødder. Da zen fandt sin form var der to digte, som i dialog med hinanden blev meget centrale:
Det første skrevet af Shenhsiu ser sådan ud:
“Denne krop er Bodhitræet.
Bevidstheden er som et blankt spejl.
Puds det og hold det rent,
lad intet støvfnug lægge sig på det.”
Det andet skrevet af Hui Neng giver svaret:
“Der er intet Bodhitræ,
der findes ikke noget blankt spejl.
Eftersom alt er tomhed,
hvor kunne et støvfnug så lande?”
En af de mange japanske zendigtere, som beriger mit liv, er Ryokan, der er født 1758 i den nordlige del af Japan. Der fortælles mange historier om ham. Her er en af dem:
“En samuraileder hørte om Ryokans ry som en ærlig og dygtig munk. Han opsøgte Ryokan i den hensigt at bygge et tempel og installere Ryokan som abbed. Han drog derfor afsted til Ryokans eremitbolig et sted på bjerget Kugami, men traf ikke Ryokan, der var ude og plukke blomster. Tålmodigt ventede samurailederen til Ryokan kom tilbage til sin hytte med en skål fyldt med velduftende blomster.
Samurailederen fremlagde sit ærinde og tilbud for Ryokan, der i lang tid intet sagde. Omsider tog han et stykke papir og nedskrev et Haikudigt, som han rakte samuraien:
“Vinden giver mig
nok faldne blade,
til at jeg kan tænde bål.”
Samurailederen nikkede accepterende og vendte tilbage til sin borg.
Ryokans liv som eneboer i bjergene gav anledning til mange digte om “ting dybt inde i hjertet.” Hans digte spænder over hele bredden og dybden af menneskelige oplevelser: glæde og tristhed, nydelse og smerte, oplysning og illusion, kærlighed og alenehed.
“Jeg ser, hvordan mennesker i verden
spilder deres liv med lyst til ting.
De er aldrig i stand til at mætte deres behov,
men fortvivler i dyb desperation
og plager sig selv.
Selv hvis de får hvad de ønsker,
hvor længe er de så i stand til at nyde det?
For en himmelsk fornøjelse,
lider de ti kvaler i helvede
og binder sig fast til møllehjulet.
Sådanne mennesker er som aber,
der febrilsk griber efter månen i vandet
og så falder ned i malstrømmen.
Hvor de, der er fanget i den ustadige verden,
dog lider i det uendelige.
På trods af hvordan jeg selv har det,
ærgrer jeg mig over dem hele natten
og kan ikke standse mine tårers strøm.”
Som en anden meget kendt og elsket zen digter fra Kina, Han-Shan, skrev:
“Good friends and excellent teachers –
Stick close to them!
Wealth and power are fleeting dreams
But wise words perfume the world for ages.”
Er du/I interesseret i mere i foredragsform eller som workshop, kan jeg nås på mobilen: 30626539.